Jeg har startet forspiring i god tid. Eller i rette tid er det vel, hvis man tager med i betragtningen at det er anbefalet at starte i marts. Vi satser på de praktiske planter (læs: rabarbar + ærter) og så ellers blomster for resten. Tallerkensmækker er stadig min favorit og vil forsøge at udvide sortimentere i år med et par ekstra sorter. Indtil videre er de fleste spirret og flere på vej, så det lover godt.
I forhold til terrassen bliver det to plantekasser i hver side og krukker i midten. Vi bruger normalt ikke den venste side af terrassen til ret meget (spør mig ikke hvorfor, men sådan er det bare blevet) så der vil jeg plante rabarber i en plantekasse og (måske) sy en dyb potte i noget presenning til kartofler. Men det afhænger af om butikkerne åbner, så vi kan få materialer til det.
Jeg glæder mig virkelig til det bliver lidt varmere og nattefrosten er helt væk, så projektet for alvor kan komme igang. Indtil da må de grønne fingre vente i spænding og fokusere på at se på de små spirrer som vokser sig større dag for dag.
Julepyntede træer i gården er med til at sætte stemningen. “Oslo jul” og jul i Norge generelt kan også noget.
Her kommer et lille recap på min første jul i Norge. Grundet COVID-19 blev det ikke til den traditionelle jul i Sæby hos mine forældre. Det første spørgsmål der poppede op, da det for alvor gik op for mig at vi ikke skulle til Danmark og fejre jul var, hvordan strikker man lige en dansk traditionel jul sammen, når man ikke har alt det der gør den danske jul dansk?
Hvad er en dansk jul egentlig?
I min optik består den af mange ting, hvor de fleste er baseret på de ting vi gør omrking julen og ikke så meget på maden, gaverne og alt det folk normalt forbinder med en rigtig jul. At få en jul i Norge til at lykkes blev derfor så meget større en udfordring. Men mit første mål var at sikre os at vi fik and til juleaften. Allerede der kom den første udfordring, for nordmænd spiser IKKE and juleaften. De nyder istedet pinnekjøtt eller lutefisk i rigelige mængder. Og begge ting må de meget gerne beholde for sig selv. De har også flæskesteg(ribbe), men det har jeg aldrig været den store fan af, så det skulle vi ikke have.
Tilbage til anden. Det lykkedes mig efter en del google søgninger at finde en delikatessevare butik som rent faktiske solgte ferske ænder og haps haps anden kunne krydses af listen. Brune kartofler og rødkålen fandt vi også løsninger, omend det ikke var heeeelt som den danske. Og så var der sovsen. Og her kom vi altså til kort, da man ikke har kulør i Norge. (troede jeg, men det har vist sig at de rent faktisk har et agrigat der kan bruges). Jeg kastede mig derfor ud i at lave en forsovs bestående af grøntsager stegt af og lagt sammen med anden for smag og ikke mindst farve. Det blev ikke den bruneste sovs i byen, men den var nu helt ok alligevel.
Juletræ skulle vi også have. Det har man heller ikke (rigtigt) i Norge. Eller jo man har da rødgran men det er jo ikke det traditionelle juletræ i min optik. Det er derimod nordmansgran som det viste sig bliver produceret i Danmark… Så vi fandt en alternativ løsning i en noget mindre skala som faktisk stadig står og pynter i stuen her godt inde i marts.
Risalamande gad jeg ikke. Det har aldrig været mig, da jeg synes det er vammelt ovenpå al den anden fede mad. Så jeg fandt på et alternativ, nemlig ris-ala-cheese-cake med kirsebær topping. (lover der kommer en opskrift) Det fungerede faktisk ret godt og er helt sikkert noget som jeg skal prøve at lave igen. Selve dagen gik med forberedelser, en lang gåtur inden maden og så tog vi den ellers stille og roligt og nød maden og et glad rødvin til. En helt ok og meget anderledes juleaften.
Indrømmer at det her blog-liv ikke er så let at vedligeholde på et regelmæssigt niveau.
Der sker simpelthen enten for meget eller for lidt i mit liv til at jeg føler, jeg kan skrive nok af interesse for andre. Ikke dermed sagt at her ingenting sker, men der er ofte så mange ting som bør skildres i tekst og billeder, og samtidigt for lidt tid til at gøre det i. Så ender man lidt midt imellem, som det har været tilfældet de sidste måneder. Den har stået på ferie. Ikke Norges ferie som det egentlig var planen. Eller jo vi har også kørt i nord Norge, men det primære har været Finland.
Skal nok få lavet en guide til Finland ved lejlighed, for det er faktisk et ret fint land. Især nu med COVID-19 har det været befriende at være et sted hvor der ikke har været så meget smitte og dermed ikke så meget fokus på restriktioner.
Ellers har den stået på arbejde. Skriver normalt ikke direkte om mit arbejde, hvilket jeg heller ikke vil gøre nu. Men der skal samtidigt ikke herske nogen tvivl om, at der er mye på gang (som man siger heroppe).
Vi har omsider truffet endelig beslutning om, hvad vi skal denne sommer. Det lå i lang tid i kortene, at vi grundet COVID måtte blive i Norge, hvor min skræk for stress over overnatningsmuligheder langsomt steg og steg. Men heldigvis ændrede den danske og sidenhen den norske regering mening, og grænseåbningen blev sat igang.
Vi har derfor besluttet at udforske FInland denne sommer. Det er faktisk ikke nogen nyhed at det har været et rejsemål med bilen, men nu virkede det mere oplagt da rejseforbudene jo blev oprethold længere end troet.
Bilferie i Finland lyder måske ikke umiddelbart som en vinder, men jeg tror på, at det land har et skjult potentiale, som man ofte overser når rejsemålet skal udpeges. Fordelen med bilen er at vi ikke er avhængig at de større byer som rejsemål, men istedet kan komme mere ud i udkants-Finland og udforske skjulte områder.
Denne gang har jeg desuden besluttet at jeg vil forsøge at opretholde en daglig rejsekalender. Jeg faldt over den fineste lille notesbog i Søstrene den anden dag, med små lommer hvor man kan lægge ind de ting man finder på sin vej og naturligvis både skrive og skitsere. Allerede der glæder jeg mig til at finde små ting og indtryk som kan foreviges i den. Og ja så glæder jeg mig til masser af fin finsk natur, forhåbentlig et besøg i en sauna eller to, masser af lakrids og naturligvis en masse spændende mad. Det bliver nok på mange måder som Norge og Sverige men håber alligevel på at Finland har et eller andet ekstra at byde på også.
Indrømmer at det her blog-liv ikke er så let at vedligeholde på et regelmæssigt niveau.
