Sensommeren er i fuldt gang og vi nærmer os for alvor min absolutte ynglingstidspunkt på året, nemlig slutningen af September. Netop September har altid betydet noget helt specielt for mig. Ikke kun fordi det er i den måned at min fødselsdag falder, men også fordi der bare sker noget helt magisk i den måned. Vi går fra sommeren varme til en mere kølig luft, men knitrende frost i morgentimerne. Naturens farver skifter fra de saftige grønne til de bløde brune og røde nuancer. Jakken og uldtrøjen er kommet frem, men det er stadig muligt at sidde ude og nyde de mange farver med en kaffe i solen.
Vi er nu nået til Sverige. Vi har krydset sundet og har fundet os til rette med en kanelbulla og kaffe i solen. For ja, solen fortsatte med at skinne selvom vi for en stund drog til et nyt land. Planen var at se det sydsvenske, da vi jo gik glip af hele sverige på vores tur rundt Sverige sidste år. Kalmar i øst over Karlskrona og så ende i Ystad.
Bornholm
Der var en mening med at drage over sundet, og det var at komme til Ystad. For i Ystad kan man tage en færge til Bornholm som var vores sidste mål for denne ferie. Vi skulle både opleve øen og til et bryllup med min søde kusine.
Nu kan man ikke andet end at have høje forventninger til Bornholm. Det er solskinsøen, det er så mange seværdigheder samlet på ét sted. Det er indbegrebet af sommer. Bare ikke i regnvejr. Og vi har måske bare været uheldige og ramt den eneste uge i sommerhalvåret hvor det ikke var sol. Det regnede stort set hele den periode vi var på øen. Med få undtagelser.
Men vi fik trods alt set de ting vi ikke allerede havde set på tidligere ture med skoleklasser. Og så var der kommet en masse nyt (Mikkeller, restauranter etc. ) som naturligvis skulle udforskes nu vi var kommet hele den lange vej.
Her er vi så. Midt i noget dansk sommer. Længe ventet og helt sikkert overstået inden vi når at se os om. To uger inde er vi allerede rig på oplevelser, hvor starten gik med et festligt bryllup. Det første af to på denne tur. Derefter fulgte et visit i det nordjyske. Først med bilen til Vestkysten, hvor vi mødtes med Morten og hvor målet var Thyborøn (“Turen er en dejlig rejse ned mod fjorden…”) videre til Venø som jo er det fineste lille sted.
Så gik turen på tværs af Nordjylland for at besøge mine forældre og bruge lidt tid ved de østvendte kyster. Tiltrængt og dejligt som altid. Efter lidt hyggeligt samvær i sæbebyen gik turen igen igen sydpå, hvor vi gjorde holdt først i Mariager. Fineste lystbådehavn og hyggelige idylliske omgivelser, der helt klar er et (gen)besøg værd. Vi tog derefter videre mod Ebeltoft hvor vi gjorde holdt i et par dage. Jeg var i forkant en smule usikker på om byen havde nok at byde på. Min usikkerhed blev i den grad gjort til skamme, for hold nu op der er sket meget på det kulturelle plan i den by. Det skyldes først og fremmest det veletablerede Maltfabrikken. Det sted er et post hver i sig selv, men når du så samtidigt krydser det med min nationalskjald nummer 1 (Allan Olsen red.) som tilfældigvis droppede forbi og gav koncert selv samme after, så taler vi om en symfoni som i den grad går op i en højere enhed.
Efter Ebeltoft gik turen videre mod Aarhus hvor vi brugte nogle dage på at besøge venner, shoppe, spise dejlig mad og ikke mindst bare slappe af i smilets by. Men meget nyt er kommet til, som en helt by bydel på Området omkring Godsbanen, flere fine nye butikker i Midtbyen og ikke mindst området omkring nordhavnen som for alvor er vokset til. Men vi holder os så opdateret vi kan med byens udvikling og nyder at være tilbage.
Så gik turen igen nordpå for mit vedkommende, til lidt ekstra dage i familiens samværd og derefter trak vi teltpælene op og begav os mod vores første ø, Fyn.
Planen var simpel: Udforsk de steder i Danmark hvor vi potentielt godt kan se os selv bo om nogle år. I det der landsted i ved nok…
Vi fandt finheder i Stubbekøbing og Stege for bare at nævne et par stykker. Spiste is og så på Klinter på Møn.
Tog en tur til Nordsjælland. Besøgte (mere) familie og fik vaccinestik nr 2 i sammen ombæring. Vi fik udforsket det nord/vest sjællandske i forhold til potentiel område vi kunne slå rødder i, men fandt ikke lide DET i det eller fine område som Vest sjælland er. Så derfor måtte turen fortsætte over sundet til Sverige.
Der er sket rigtigt meget på restaurant fronten i Oslo siden genåbningen. Nogle åbnede lige i forbindelse med nedlukningen, og fik derfor en udfordrende start mens andre er kommet til netop som udelivet igen blev en realitet. Bland de nyankomne i vores hood er meze restaurantent Zarathustra Mehyhane. Stedet, der tidligere husede den halvlunkne pizzarestaurant Tipo ligger i bunden af Løkka i store lyse og meget indbydende lokaler med mulighed for udeservering. Konceptet er som sagt den persiske Meze som består af en masse småretter med hovedfokus på årstidens grønt. Zarathustra betyder efter sigende «han som kan håndtere kameler» og Mehyhane vinhus. Så man kan jo sige at vi som to tørstige (kameler?) i sommerheden var kommet til det helt rigtige sted.
Vi valgte et bord indenfor for at slippe for den værste hede og sol, men hvis man er til udeservering og sol, er der masser af muligheder for at sidde udenfor. Jeg er virkelig glad for at vi valgte et bord inde, for hold nu op deres indretning er fin. Der er masser af fine detaljer som både referer til de persiske rødder og ikke mindst til området omkring Schous plass (ølbrygning that is….) Loftets lyddæmpning er broderet med blomster og en lam(?) og endevæggen prydes af en påfugl udformet i finér. Alt er lavet i lyse nordiske toner og er bare lækkert og indbydende.
Og så til det vi kom der for… MADEN.
Vi var ikke sådan RIGTIG sultne grundet varmen, men tjeneren fik os alligevel overbevist om at vælge den store meze. Som han sagde, for folk som ikke er så vant med meze og gerne vil prøve lidt af dete hele er det det perfekte valg. Og fik han ret? Absolut. For hold nu op det var lækkert. DET HELE. Meze består jo af en masse småretter og vi startede ud med de kolde retter, med de obligatoriske humus, grøntsager i forskellige serveringer og gik derefter over til de varme reter som bl.a. bestod af muslinger, Batata Harra etc.
Det hele smagte virkelig gådt og så samtidigt virkelig indbydende ud med masser af farver og ikke mindst smag. Vi valgte en flaske rose til som ligesom satte prikken over iet. Vores søde tjenere var opmærksomme og absolut servicemindede og sørgede for at serveringerne kom i en lind strøm. Det er absolut et sted vi skal tilbage til og næste gang tror jeg nok at vi tør begive os ud i selv at sammensætte vores måltid. Kender én som helt sikkert skal tilbage og smage dagens Şis kebab.
