Athens | All surprises!

"Pantheon - Greece with a view" Det bliver ikke en kronologisk gengivelse af rejser foretaget det forgangne år, da jeg ikke kan vente med at dele den seneste rejse. Den gik til Athen, som først for nyligt kom på listen over must-sees. Den primære grund til dette, er at jeg troede jeg havde oplevet det jeg skulle af græsk kultur efter charterture til både Kos og Rhodos. Men jeg tog fejl…

Jeg havde forestillet mig en kulturel storby ala Rom med massevis af smuk gammel arkitektur, “must-sees” og turistede områder. Men modsat Rom har Athen meget mere end det. Der var overraskende mange små “åndehuller” fyldt med hyggelige cafeer, småbutikker, graffiti og ikke mindst hyggelige mennesker.