Blog
Jeg tror virkelig ikke det med at blogge er min ting. Ikke at det skal misforståes, for jeg elsker det online univers, elsker at læse andres posts og artikler og elsker i princippet også at finde på emner til mit eget. Men så stopper den ligesom også dér. For når der så skal forfattes sammen til en sammenhængende post, som ikke må være for lang og ikke for kort og samtidigt rumme et par billeder eller to… Så springer rammen altså for hvad jeg kan nå at få til på et nogenlunde regelmæssigt. Hvorfor spørger du måske? Sikkert fordi jeg hver dag bruger virkelig mange timer foran en skærm, hvor jeg gør stort set det samme (og så alligevel slet ikke det samme). Men bare det at sidde inde i et system og gå igennem sider og rette til med tekst eller billeder eller begge… Det tager tid og det tager energi og når dagen er omme er der hverken det ene eller det andet tilbage. Så vil energien heller bruges til løb, indkøb, afslapning foran (en større skærm..høhø), i en lænestol med en god bog etc. Altså IKKE foran en skærm ved tastaturet. Sorry not sorry
Så er vi nået til årets sidste måned. Det er 1. december og det faldt også sammen med årets første reelle snevejr. Ikke så vildt og voldsomt her i Oslo, som i det nordligste hjemstavnen. Men stadig mærkbar og virkelig kold! Det virker faktisk lidt som om temperaturene bare fortsætter og fortsætter med at falde nu… Hvilket er virkelig typisk for de norske årstider. I stedet for den langsomme overgang fra varme og sommer (iblandet uanede mængder af regn) skifter tiden nærmest fra den ene dag til den anden fra varme (læs lunt) til for kold til ikke at have jakke og handsker på. Og så kommer sneen som regel relativt kort tid efter.
Men nok om forskellen mellem danske og norske årstider, nu kommer vi til humlen ved dette indlæg. Adventskransen. Jeg orker ikke gran selvom det er hyggeligt og hører julen til. Johist lugten er jo jul. Men det bliver så trist senere på måneden og er samtidigt ikke helt let at få fat i. Sidste år forsøgte jeg med fyr, men havde ikke helt så meget held med at finde nok dette år. Så løsningen blev: hortensia. Fra gården. Som er tørret og noget så fin. Og så er den jo bare lige der og til rådighed. Haps haps og fat i en halmkrans. Trylle trylle og så har vi en adventskrans som ikke skriger rød jul. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at den godt kan få lov til at overleve langt ind i januar. Længe leve genbrug og kreative gener!
Når det er sagt, så er det jo jul. Og med julen kommer pynt. Som vi foretrækker at holde relativt afdæmpet. Nogen så helst at den slet ikke kom op, men sådan spiller vi ikke i december. Så vi “nudger” i kanten, og sniger lidt gran og julelys ind hist og her. Det vigtigste, som jeg ikke bare forbinder med jul er adventskransen. Jeg har længe gerne ville lave en reel én af slagsen. I flere år har min stumpestage ageret adventskrans med diverse former for pynt, hvilket altid har fungeret fordi det er nemt og ikke kræver en masse udstyr.p
Issho – en varm unik oplevelse på en kold aften
Elsker simpelthen når man bliver overrasket positivt over en madoplevelse – især når man ingen forventninger har på forhånd. Sådan en oplevelse havde vi i fredags, hvor vi lidt spontant valgte at slå vejen indenom Issho, en relativ ny japansk tapas restaurant. Vi havde læst de meget positive anmeldelser i Aftenposten i sommers og den har været på listen længe.
Issho ligger i Strøket som er en lille passage imellem Thorvald Meyers gate og Storgata. Det er let at overse stedet, da det ligger gemt bort imellem kebabbarer og de velkendte udesteder Angst bar og kulturscenen Uhørt. Men lad dig ikke skræmme af lokationen og det umiddelbare førstehåndsindtryk. Så snart man træder ind i det relativt store lokale, bliver man mødt af en gennemførst asiatisk vibe. Vi blev også mødt af en meget service minded servitør, der på trods af vores manglende bordreservering fik os presset ind i en fin og passende vinduesplads. Vi har et princip om aldrig at booke borde i weekenden (vi burde) men det tager altid noget af charmen ved at gå ud i min optik.
Vi havde som sagt ingen forventninger til hverken mad eller oplevelse i det hele taget. Konceptet består af en masse småretter, som man kan sammensætte alt efter meny og appetit. Alle retter stod på en tavle og det virkede ærligtat en smule uoverskueligt ved første øjekast (og besøg). Vi lod derfor vores virkelig søde tjener sammensætte vores meny, så vi var sikre på at smage lidt af det hele.
Og vi blev absolut ikke skuffede. Vi startede med cerviche med laks og tataki af oksekød (såååå godt), derefter fulgte de bedste dumblings og en wrap med anderilette (gentager mig selv, såååå godt). hvorefter vi fik dybtstegte svampe (ikke helt min smag men stadig ok) sammen med grillet kuller på spyd (igen såååå godt). Og ja så var de førnævnte dumblings altså SÅ godt at vi sluttede af med en ekstra runde…. Fik så heller ingen dessert denne gang.
Til dette fik vi de lækreste drinks til starter, japansk øl og sake.
Alt i alt er dette virkelig et sted som kan anbefales. Både hvis man skal ud og bare have et par drinks med noget “let” til eller når man skal have en ny og virkelig gennemført madoplevelse. Vi kommer helt helt sikkert igen og igen..
Det går op for mig at det er utroligt længe siden jeg sidst har lavet et “ugen i glimt” opslag. Faktisk så længe at jeg næsten fik ondt i pegefingeren af at klikke mig frem til det seneste som ligger fire år tilbage.
Men det var jo egentlig et meget fint koncept og en virkelig fin måde. at se tilbage på ugen der gik og huske sig selv på de ting der skete (også selvom det måske ikke altid er store oplevelse, er det stadig oplevelser).
Fylder flere farver på
Jeg er omsider kommet i gang med penslen igen. Det har ikke konkretiseret sig til noget specifikt endnu, men bare det at sidde i min egen verden med farver kan jeg mærke gør mig godt 🙂 Og så har jeg fået indrettet et “free-space” på hemsen igen, hvilket er absolut sæsonbaseret. Der bliver nemlig stegende varmt i sommerhalvåret, hvilket gør det umuligt at sidder deroppe i længere tid af gangen. Men det passer nu også meget fint, da lysten til kreative sysler stiger i kraft med at det bliver koldere og mørkere udenfor.
Botaniskes åndehuller
Løbeturene rundt i Oslo (og botanisk have især) hvor bladene for alvor er begyndt at blive gyldne, men hvor solen og varmen trods alt stadig er her. Her er fyldt med små grønne “åndehuller” som passer helt perfekt med en kaffe i hånden. Der er et eller andet virkelig beroligende ved at have en grøn oase midt i en storby. Nu er Oslo ikke den største storby og heller ikke specielt kaotisk rent trafikmæssigt. Men derfor er det nu alligevel betryggende at man kan tage en pause i ro omgivet af alt det grønne.
Dr Kneipps på en fredag
Ja det lyder næsten som en dram til kaffen, men det er nu bare det aller bedste udested i Oslo. Hvis du spørger mig (os). Det har alt hvad man kan ønske sig i én pakke: super hyggeligt og meget autentiske omgivelser, utroligt stort og lækkert udvalg af vine samt yderst kompetente tjenere der kan guide én til det helt rigtige glas. Lækker lækker LÆKKER mad baseret på traditionel gastronomiske klassikere med små tvists afhængig af sæson. Et menukort som skifter på (næsten) ugentlig basis og mad som bare aldrig skuffer. Alt i alt altid en virkelig god oplevelse og en klar anbefaling herfra!
Sensommeren er i fuldt gang og vi nærmer os for alvor min absolutte ynglingstidspunkt på året, nemlig slutningen af September. Netop September har altid betydet noget helt specielt for mig. Ikke kun fordi det er i den måned at min fødselsdag falder, men også fordi der bare sker noget helt magisk i den måned.
Vi går fra sommeren varme til en mere kølig luft, men knitrende frost i morgentimerne og det er nu man for alvor skal samle på dage med sollys og varme.
Naturens farver skifter fra de saftige grønne til de bløde brune og røde nuancer. Jakken og uldtrøjen er kommet frem, men det er stadig muligt at sidde ude og nyde de mange farver med en kaffe i solen.