It’s the season

Så er vi nået til årets sidste måned. Det er 1. december og det faldt også sammen med årets første reelle snevejr. Ikke så vildt og voldsomt her i Oslo, som i det nordligste hjemstavnen. Men stadig mærkbar og virkelig kold! Det virker faktisk lidt som om temperaturene bare fortsætter og fortsætter med at falde nu… Hvilket er virkelig typisk for de norske årstider. I stedet for den langsomme overgang fra varme og sommer (iblandet uanede mængder af regn) skifter tiden nærmest fra den ene dag til den anden fra varme (læs lunt) til for kold til ikke at have jakke og handsker på. Og så kommer sneen som regel relativt kort tid efter.

Men nok om forskellen mellem danske og norske årstider, nu kommer vi til humlen ved dette indlæg. Adventskransen. Jeg orker ikke gran selvom det er hyggeligt og hører julen til. Johist lugten er jo jul. Men det bliver så trist senere på måneden og er samtidigt ikke helt let at få fat i. Sidste år forsøgte jeg med fyr, men havde ikke helt så meget held med at finde nok dette år. Så løsningen blev: hortensia. Fra gården. Som er tørret og noget så fin. Og så er den jo bare lige der og til rådighed. Haps haps og fat i en halmkrans. Trylle trylle og så har vi en adventskrans som ikke skriger rød jul. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at den godt kan få lov til at overleve langt ind i januar. Længe leve genbrug og kreative gener!

Når det er sagt, så er det jo jul. Og med julen kommer pynt. Som vi foretrækker at holde relativt afdæmpet. Nogen så helst at den slet ikke kom op, men sådan spiller vi ikke i december. Så vi “nudger” i kanten, og sniger lidt gran og julelys ind hist og her. Det vigtigste, som jeg ikke bare forbinder med jul er adventskransen. Jeg har længe gerne ville lave en reel én af slagsen. I flere år har min stumpestage ageret adventskrans med diverse former for pynt, hvilket altid har fungeret fordi det er nemt og ikke kræver en masse udstyr.p