En covid tid

Der bliver blogget for lidt herinde. Og jeg ved det godt. Det skyldes primært livet. Og at det leves udenfor denne virtuelle verden. Ikke at det leves i sus og dus, men tiden går bare med det tiden nu går med. Foråret har stadig båret præg af covid og ikke mindst lejligheds renovering. Der er fortsat et stykke vej endnu. Både med renovationen og ikke mindst covid.
Jer er sat længst bag i køen i forhold til det sidste og det føles som en evighed før min tur til vaccinen kommer. Men Oslo lukker endelig op. Efter næsten et halvt års nedlukning, bliver det igen muligt at besøge de mange restauranter og cafeer i byen. Og dét er virkelig tiltrængt.
Nu er Oslo i forvejen ikke kendt for at være nogen kulturel smeltedigle. Bevares der findes fine teatre, museer og ikke mindst madscenen er blomstret gevaldigt de senere år. Men Oslo når hverken København eller Stockholm til sokkeholderne.

Når det er sagt, så har Oslo sine lyspunkter og jeg ser stadig frem til at nyde en god middag og et glas vin på Kneipps ligesom jeg værdsætter at gå igennem byens gader, hvor den almene nordmand nyder sin “ute-pils”. Byen er ikke den samme uden åbne restauranter og butikker det kan vi blive enig om hvad end det er en provinsby eller metropol så fungere sen bedst med et åbent kulturmiljø. Vi krydser fingre for at smittetallet ikke går op igen og spritter hænderne en ekstra gang imens.

Four years

For fire år siden stod jeg på dette spot, på precis dette tidspunkt. Det var en mandag, solen skinnede også den dag og min nye Læs mere

Winter Is Here

  Så faldt den første sne i lille Oslo og for en enkelt dag (eller to), var byen iklædt det hvideste pudder. Jeg elsker den Læs mere

Sanatorium.no

På hjørnet af den gade hvor jeg bor, ligger der et helt specielt sted. Jeg er gået forbi et utal af gange, og hver gang Læs mere