Travel | London Shoreditch Revisited

tinybeautifulthings-london Efterårsferien bød på en smuttur til London præcis som sidst år og denne gang var det især Shoreditch, der blev udforsket. Sidste gang brugte vi kun et par timer i området, så jeg insisterede på at vi skulle have et hotel der og udforske det mere grundigt denne gang. Området er super fint med en god blanding af graffiti og skæve eksistenser. Det står i stærk kontrast til øvrige London og er især kendt for sine markeder i Brick Lane og Old Spitalfields Market. Især sidstnævnte var min klare favorit da det var mere ordentligt (ja man er nok blevet mere kræsen med alderen).

Vi boede på CitizenM i Shoreditch som lå helt perfekt i forhold til både cafeer og butikker i området. Det er et koncept hotel med en rigtig fin indretning og citater på alle deres produkter. Værelset var lille og funktionelt med en seng i den ene side og en ret stor bruser/toilet i den anden. Næste alt var elektronisk styret via en ipad både lys, gardiner, tv og aircondition. Det var rigtig smart og især noget for gadget-nørden.

Vi spiste igenigen brunch på Dishoom og ihhh hvor jeg altså bare elsker det sted. Sjovt nok fik vi anvist præcis samme bord som sidst og selvom stedet summer af mennesker og akustikken ikke er den bedste, så er det alligevel altid en fornøjelse at besøge dette unikke sted. Deres indiske brunch er altså bare god! Jeg fik en Mango lassi, naan-roll med æg og youghurt med frugt og ih det smagte præcis lige så godt som sidst. Samtidigt var servicen virkelig i top og meget meget hurtig. Vi gik begge mætte og veltilfredse derfra. Næste gang er vi nødt til at teste deres aftenmenu…

Jeg kan ikke være i London/England uden at smage en portion Fish’n’Chips og denne gang insisterede jeg på at vi tog forbi Poppies som er berømt for sin unikke indretning og ikke mindst fisk og fritter. Og De var gode!! Stedet er indrettet som en diner med båse og jukebox etc. og personalet er naturligvis også i diner uniformer. Service var super god og hurtig og portionerne absolut rimelige.

De nærliggende butikker indeholder tilmed de fleste makeup mærker og gadget butikker så jeg var fuld ud tilfreds.

 

Vi spiste brunch på fineste Blixen som virkelig tager en tilbage til “Mit Afrika” med palmer og blyindfattede ruder og DEN BEDSTE avocado toast med porcherede æg. Har stadig drømme om den morgenmad.

Lidt shopping blev det naturligvis også til og især området Boxpark er så fint med masser af popup shops og kreative mennesker. Hver container indeholder en butik i stueetagen og på 1. salen er der et streetkøkkener og diskotek. Super god stemning fra formiddagen og til meget sent hver aften. Det med Streetfood markeder er altså altid en fin kombi i min optik, især når man tilføjer boder med alt muligt fint krimskrams. Det er jo genialt at kunne sidde på langborde i et stort overdækket lokale og bare nyde stemningen og ikke mindst summen af mennesker. Især Old Spitalfields Market er jeg ret begejstret for. Her er masser af fine boder med alt hvad shoppehjertet kan begære.

Tags: