Living Travel

Mucho mas | Malaga

Mixing business with pleasure fra tid til anden. Vores kreative team befinder sig bl.a. i Malaga og fra tid til anden kræves der en tur derned for at sige et hej og få en status på tingenes tilstand. Det er jo altid hyggeligt at mødes med kolleger og især når de er lokaliseret i et område der er betydeligt varmere end Oslo i vinterhalvåret.

Tid til tapas!

Jeg havde ikke umiddelbart tænkt Malaga for noget særligt og nok mest haft det indtryk at det var et sted hvor pensionister tog ned og bosatte sig og nød deres otium. Det er det også, men det er også meget mere end det. Malaga er en havneby med en fin marina med mulighed for gelato og gåtur hele året! Og så er der nogle virkelig fine shoppegader med de butikker man behøver (& other stories er altid et godt pejlemærke). Og så er der et væld af virkelig gode restauranter hvor fisk naturligvis står øverst på menukortet. Tapas er kodeordet og jeg elsker virkelig at sidde på et fortorv med vin og en masse småretter og bare lade aftenen passere forbi.