Outdoor | På ski i Oslo

Sneen er for alvor kommet til Oslo, og det betyder at min debut på de “lige bredder” endelig er en realitet. Jeg har efterhånden boet i Oslo on-off i snart halvandet år, men det med ski har hele tiden været lidt et issue.
Især alpin har jeg desværre kun hafte mindre heldige oplevelser med. Langrenn, derimod, har egentlig hele tiden ligget i baghovedet af mig som en ret ideel vintersport for mig. Dels fordi det giver den bedste mulighed for at komme ud og opleve naturen i vinterperioden og dels fordi det er lidt nemmere at gøre det i mit tempo.

Og så har jeg en drøm om at gå fra hytte til hytte i fjellet til næste år…

Ski supervision

Jeg har nu boet sammen med en nordmand i et halvt år, som er ypperlig skientusiast, især i forhold til langrenn. Så med hans kyndige vejledning, tog det ikke ret lang tid, at få udstyret i orden. Mit valg af ski blev en felleski fra Fischer med stålkant, da jeg så ikke behøver tænke på smørring af ski (og dog, da felleski fakrisk også trænger “skiprepping” fra tid til anden) hvilket er lidt en kunstart i sig selv.

Langrenn Location – Frognerseteren

Der er fortsatt ikke faldet nok sne til at der er prepareret ordentlige spor i nærområdet, men det lykkedes mig alligevel at finde nogle ok løjper både fredag og lørdag. Fredag tog jeg turen op til Frognerseteren, da jeg havde en teori om at jo højere jeg kom jo mere sne ville der være. Teorien holdt stik, men jeg ved samtidigt at området er temmelig kuperet visse steder. Dog fik jeg den værste begynder-frygt rystet af mig og begav mig (i hælnen på en klart mere kyndig langrensløber) afsted på en lille tur.
Jeg har efterhånden gået en del ture i området og det er virkelig en tryghed at kende til terrænnets udformning på forhånd. Dog blev jeg alligevel lidt overrasket visse steder over HVOR stejlt det pludselig føltes når der var ski under mig. Men det gik så nogenlunde, selvom jeg nok stadig skal arbejde lidt på at forbedre min teknik. Det vigtigste for mig var dog at komme ud og få testet det hele af og ikke mindst få afdramatiseret min forestilling om langrenn.

Langrenn location – Sognsvann

Min roomie tippede mig om at træne netop teknik i området omkring Sognsvann. Der er en lille prepareret bane hvor mange skiklubber træner og så er terrænet temmelig fladt og “nemt at gå til”. Så lørdag tog jeg endnu engang skiene på nakken og dro afsted. Vejret var helt perfekt med fin sol og næsten ingen vind og jeg fik taget tre runder hvor jeg faktisk følte at teknikken blev bedre og bedre for hver gang. Især det med lige at lære at stoppe rigtigt er for mig ret essentielt.
Jeg tog derfor mod til mig og besluttede at begive mig afsted mod Frognerseteren. Man kan gå to veje, men da den ene ikke er prepareret endnu (aka der ligger is og grus det meste af vejen) valgte jeg den noget mere stejle tur op. Det var lidt en prøvelse og jeg skal indrømme, at jeg et par gange kom lidt i tvivl om, om det nu også var en super god plan jeg havde gang i. Især fordi jeg vidste, at jeg jo med al sandsynlighed skulle tilbage samme vej. Men afsted kom jeg og må indrømme at det faktisk var en virkelig sej og ikke mindst fantastisk smuk tur. Pisse hårdt jo, men helt sikkert turen værd. Når man så kan belønne sig selv med en vaffel “på toppen” bliver det ikke meget bedre.

Det har med andre ord været en virkelig fin debut for mig på ski denne weekend og det bliver helt sikkert ikke den sidste!