Genåbningens glædelige gensyn

Så kom dagen. Den de fleste heroppe har ventet på. Ikke mindst de mange restauranter. Og vi med. Genåbningen af Oslo. Efter næsten 6 måneder i komplet nedlukning var det tid til at ryste støvet af sig, finde udeserveringsbordene frem og skænke lidt i glasset.
Vi havde ét sted for øje. Et sted fyldt med sjæl, fantastisk mad og supplerende vine og sidst med ikke mindst bare altid styr på alt. Vi er aldrig gået fra et måltid på Kneipps uden at være fuld ud fornøjede, absolut mætte og i visse tilfælde også en smule beduggede. Det sted formår altid ar levere og danne gang var ingen undtagelse.

Solen skinner, nye asparges og dertilhørende vino. Helt perfekt. Selvom ynglingstjeneren følte sig en smule rusten og lige skulle falde tilbage i det vante etikette, var det ikke noget vi bed mærke i. Vi nød bare vejret, endelig at kunne nyde et glas i solen og frem for alt den summende stemning af liv i Løkkas gader. Vi krydser fingre for at tallene forbliver lave, at vi får mange flere af denne slags lyse aftner denne sommer og ikke mindst et besøg eller mange flere på kære Kneipps

Forår = forspiring

Jeg har startet forspiring i god tid. Eller i rette tid er det vel, hvis man tager med i betragtningen at det er anbefalet at Læs mere

Jul i Norge

Julepyntede træer i gården er med til at sætte stemningen. "Oslo jul" og jul i Norge generelt kan også noget. Her kommer et lille recap Læs mere

Norgesferie

Vi har omsider truffet endelig beslutning om, hvad vi skal denne sommer. Det lå i lang tid i kortene, at vi grundet COVID måtte blive Læs mere