Sensommeren er her

Sensommeren er i fuldt gang og vi nærmer os for alvor min absolutte ynglingstidspunkt på året, nemlig slutningen af September. Netop September har altid betydet noget helt specielt for mig. Ikke kun fordi det er i den måned at min fødselsdag falder, men også fordi der bare sker noget helt magisk i den måned.
Vi går fra sommeren varme til en mere kølig luft, men knitrende frost i morgentimerne og det er nu man for alvor skal samle på dage med sollys og varme.
Naturens farver skifter fra de saftige grønne til de bløde brune og røde nuancer. Jakken og uldtrøjen er kommet frem, men det er stadig muligt at sidde ude og nyde de mange farver med en kaffe i solen.

Botanisk have i Oslo

Et af de steder i Oslo jeg holder virkelig meget af at komme på denne årstid er i den botaniske have. Den er ikke lige så stor og voluminøs som i København (eller min absolutte favorit i Gøteborg). Men den er stadig noget helt særligt med sine små skjulte kroge og ikke mindst det fantastiske orangeri. Det er virkelig højt på min ønskeliste at få et rigtige orangeri en dag med masser af grønne planter og varme hele året. Men indtil da må jeg nøjes med at gå forbi her engang imellem og bare sidde og nyde at det findes – også i Oslo.

Ugen i glimt | Fire af de fine

Det går op for mig at det er utroligt længe siden jeg sidst har lavet et "ugen i glimt" opslag. Faktisk så længe at jeg Læs mere

Sommerferie i Danmark 2

Vi er nu nået til Sverige. Vi har krydset sundet og har fundet os til rette med en kanelbulla og kaffe i solen. For ja, Læs mere

Sommerferie 2021

Her er vi så. Midt i noget dansk sommer. Længe ventet og helt sikkert overstået inden vi når at se os om. To uger inde Læs mere