Travel | Stockholm

Mit første besøg i Stockholm blev i forbindelse med arbejdet. Jeg ved ikke hvorfor, men Stockholm har aldrig sagt mig så meget tidligere, og har derfor heller ikke været et oplagt rejsemål før nu. Vi boede i Södermalm i et temmelig gudsforladt område bestående af primært kontorbygninger. Men heldigvis gik der en trick lige udenfor hotellet og ind til centrum hver tiende minut.

Som det høre sig og bør skal man jo naturligvis smage på de lokale specialiteter og jeg besøger aldrig Sverige uden at sætte tænderne i en af deres “kanelbullar” I dette tilfælde hvad der eftersigende er Stockholms (og tilmed Sveriges) bedste, som er bagt i stenovn af surdej. Og boy hvor smagte den altså bare godt. Lidt til den snaskede søde side(det skal den slags) men stadig med en god krumme og masser af bid. Drømmer stadig om præcis denne kanelsnurrar fra tid til anden.

Fine små specialbutikker i de labyrintiske gader er virkelig det man forstår ved svensk idyl. Jeg var især ret så vild med det lille bolchemageri som virkelig var gennemført.

Vi fik en ualmindelig god lunch i Nybrogatan 38. Den fineste lille bistro hvor hele familien var involveret i foretagenet. Vi var tidligt ude (svenskerne spiser typisk meget sen brunch/frokost) i weekenderne, men indenfor en halv time var der stuvende fuldt.

Der blev naturligvis tanket op i ny og næ på de forskellige små cafeer. Da vejret som tidligere nævnt ikke var med os hele vejen, var der en god undskyldning for at kræse lidt ekstra…Vi nåede også forbi en udstilling på Fotografiska, som er et virkelig lækkert museum for fotokunst. De laver samtidigt nogle virkelig fede trykte plakater, som jeg naturligvis også var nødt til at have et par stykker med hjem af. Udsigten fra Fotografiska var helt fænomenal og hvis jeg boede i Stockholm ville jeg hænge ud her hver weekend.

Tags:
Travel | Morocco

Jeg sidder i skrivende stund i den fineste Riad i centrum af Marrakech. Allerede mættet af indtryk efter vores første hele dag i Marrakechi og Marokko Læs mere

Travel | Rome

Er netop hjemkommet fra en virkelig skøn getaway til varmere himmelstrøg i skønneste Rom. Mit første men absolut ikke sidste besøg, for wauw altså. Autentisk Læs mere

Travel | Croatia

Sommerferien 2016 endte i år med at gå til Kroatien. Jeg havde på forhånd hørt meget positivt om især Dubrovnik, som jo lægger by til Læs mere

Travel | Aarhus

Dette indlæg har været undervejs af flere omgange, da det er svært at komprimere det ned til noget man orker at scrolle igennem. Jeg skal Læs mere