Getaway Living Travel

Simple living | Bobilen

Det her indlæg har jeg set ret så meget frem til at skrive. Primært fordi det omhandler en meget essentiel årsag til at min sommerferie blev helt unik og fantastisk god. Men også fordi det giver mig mulighed til at trække et virkelig godt barndomsminde frem. Faktisk mere end ét, men vil begrænse mig og blot nøjes med et enkelt.
For ser du, for at komme rundt i Norge er der to måder. Enten med fly eller bil. Okay du KAN også tage toget/bus, men da jeg ikke er fan af offentlig transportmidler (og ikke anser fly som et reelt offentligt transportmiddel), vælger jeg at fremhæve disse to.
Når man så samtidigt har tænkt sig at være væk i en længere periode og gerne vil se flere steder, er der faktisk kun én reel mulighed. Bil. Eller camping, som det jo reelt set betegnes når man kører rundt og overnatter på forskellig vis på forskellige steder.
For os blev svaret bobil. Der var reelt set aldrig noget spørgsmål om, hvilket transportmiddel det skulle være, men lad nu det ligge.

En bobil er ikke mindre end fantastisk. Okay, indrømmer at jeg var en lille smule skeptisk ved at skulle befinde mig på minimal plads uden fri tilgang til toilet over 14 dage. MEN min tvivl blev gjort til skamme nærmest med det samme. Vi har “øvet” et par gange tidligere, så denne boform er ikke helt ny for mig, men vi har aldrig været væk i så lang en periode sammenlagt.
Men det gik over al forventning.

Når man kender hinanden så godt som M og jeg efterhånden gør, falder man utroligt hurtigt ind i nogle faste rutiner. Det var derfor relativt nemt for os at komme igennem dagene uden de store problemer. Når bare man har et toilet (med eller uden bad=længe leve vådservietter) og strøm så kan man klare sig med utroligt lidt.
Vi har drukket virkelig meget cowboy-kaffe, spist et utal af spejleæg (på den til lejligheden geniale nyindkøbte grill), del toiletfaciliteret med en relativt stor procentdel tyske turister. Nusset bobilshunde, og frem for alt bare nydt den frihed som en bobil giver.

For du er vitterligt fri (altså lige på nær det med toilet og strøm, hvilket man højest kan klare sig uden et lille døgns tid).
Vi har hele tiden kunne beslutte os for nye veje at køre, og hvis det viste sig at målet ikke levede op til forventninger, har vi bare kunne sætte os ind i bilen og kørt til et nyt sted.
Bare man sikrer sig at der altid er mad (og øl/vin) i køleskabet, så går det hele nok alt sammen.