Vakuum er mærkbar

Overskriften siger nok alt. Der har været stille her. Primært fordi de sidste måneder har været så underligt uvirkelige og på en måde uhåndterbare at man bare har måtte holde fast i det der var. I det nære og vigtige imens verden bare er fortsatt derude og på samme måde har stået komplet stille. Vi har begivet os ud (eller måske rettere ind) i det “store” at vi igen har slået pjalterne sammen og nu igen bor under samme tag. Det er gået overraskende godt, isolation og hjemmekontors-praktikken taget i betragtning. Så man kan på en måde sige at korona-krisen har været vores “tapetserings-test”. Men tilbage til COVID…

Nu er vi nået et middelniveau. Ting lukker langsomt op og folk vover mere og mere. Folk bevæger sig imod normalen med det unormale i baghovedet. Man holder fortsat behørig afstand og spritter hænder når der er mulighed for det. Men glemmer det samtidigt når der ikke er. Vi har været heldige i både DK og Norge. Eller det tror vi nok at vi har.

Ingen indenfor en vis radar har mærket COVID direkte. Den har bare ligget “derude” som en skygge som har fulgt med i alt og alligevel aldrig vist sig (heldigvis). Så vakuum er mærkbart.

Men det skal ikke afholde os fra at lade verden gå videre. Lade os drage på ture med forbehold.
Så derfor har vi vovet os ud. På ture med bilen (naturligvis). Til de områder af Sørnorge, som vi ikke nåede helt da vi tog “den store tur” sidste sommer. Bare små ture. Hurtigt ud og hjem igen og spritte spritte for det er det vi skal. Og verden er (næsten) normal på de kanter fortsat.

Og Norges fantastiske natur er stadig den samme COVID No- COVID. Og det er heldigvis en redningsring i alt dette her. At fjorden og fjeldende bare er hvor de er upåvirkede. Så vi kan køre igennem dem og nyde nuet i det der er og det der fortsat vil vedblive med at være både før under og efter COVID. Det er netop det som er så vigtigt at holde fast ved. At tingene forbliver. COVID var en rystetur. En form for ompotning (hvis man skal blive i de jordnære termer). Hvor vi blev trukket så eftertryggende op med rode, men hvor vi bliver plantet i noget nyt (og forhåbningsvis) potentiel pottemul, så vi kan fortsøtte væksten, post COVID.

Tags: