Travel | Dublin

Stranger things happens in Dublin

Dublin har længe været på min liste over byer jeg måtte besøge. Jeg har altid været meget fascineret af den irske kultur, musikken, deres folkehistorie og stolthed over deres land.

Dublin minder på mange måder om København, hvis man da lige ser bort fra, at der er en pub på ethvert gadehjørne. For der ER virkelig pubs overalt. Og heldigvis for det, for det er her man finder den virkelige grund til at rejse til Irland (ud over naturen). Deres pub kultur er fantastisk og den irske befolkning er meget imødekommende og i det hele taget et meget glad folkefærd.

Scones + shopping

Dublin har ud over en del indkøbscentre også rigtig mange finde special butikker i området omkring Tempel bar. Jeg var meget begejstret for The Creative Quarter hvor der lå rigtig mange finde butikker. Især Fallon & Byrne med et virkelig velassorteret madmarked og cafe. Jeg kunne godt bo i det område og handle dagligvare der hver lørdag imens jeg lige snuppede en kaffe og en scone 🙂

Min tur var ikke som sådan planlagt, men jeg havde naturligvis nogle seværdigheder og ikke mindst øl/madsteder på min liste. Jeg håber altid på at finde et urbant område, men i Dublin er det spredt lidt ud over hele byen, med mange små fine steder. Jeg plejer at bruge mikrobryg-steder som pejlemærke og her skuffede Dublin ikke (havde også været mærkeligt hvis det havde været tilfældet). Jeg var især meget glad for Galway bay Brewery’s Beer Market og Against the Grain, som havde et ret interessant udvalg af øl efter min smagsløg og så er folkene bag begge steder virkelig flinke folk.

Weather the storm | Ophelia

Jeg nåede faktisk en hel del alt taget i betragtning. Mandag var egentlig sat af til en tur nordpå til Howth, men noget kom i vejen for den plan. Et lille blæsevejr, som de irske myndigheder fik blæst op til en rød advarsel. Det betød at alle butikker og seværdigheder lukkede ned i løbet af formiddagen og efterlod gaderne MEGET øde. Jeg fandt sidenhen ud af at jeg ikke var den eneste der trodsede vindvarslerne og begav mig ud i stormen.  XXX-potur Bill Clinton havde også set sig nødsaget til at trodse stormen da hans fly mod Glasgow var blevet omdirigeret. Jeg fik dog aldrig selv et selfie med ham, men alligevel en ret sjov og forunder lig historie blandt mange fra denne tur.

Jeg nåede dog heldigvis forbi Kilmainham Gaol, hvilket jeg havde set meget frem til. Vores gruppe blev som de sidste lukket ind i det tidligere fængsel, der rummer en mørk kapitel i den irske historie, idet et stort antal irske oprørsledere har været holdt fanget og nogle endda henrettet bag murene. Jeg nåede heldig vis ud inden de også lukkede fængslet ned for stormen.

Jeg har ladet mig fortælle at man ikke kan tage til Dublin, uden en tur forbi Guiness. Da jeg absolut ikke er fan af stouts, nøjedes jeg med at gå forbi bryggeriet. Så ja, jeg var en smut forbi Guiness.

Så hvad gør man lige når en hel storby lukker ned på en mandag? Jo, man trodser vinden og  finder en pub (der er åben!) og sætter sig og får en øl og en god snak med en irsk bartender og lærer endnu et par irske vendinger. Heldigt for mig var et af de steder jeg vidste havde gode øl åbent netop mandag.

Sidst på eftermiddagen blev varslet heldigvis annuleret og jeg kunne fejre min sidste aften i Dublin med irsk folkemusik og en sidste øl hos The Cobblestone.

Dublin, og Irland i det hele taget, har noget magisk over sig. Befolkningen er super flinke og yderst gæstfri of så er der virkelig en fantastisk familiær stemning i de mange pubs, hvor de festlige indslag står i kø i form af enten livemusik eller irske fortællinger.